Menu

DBU BØRNEKLUB

Rammer, Værdier og Forventninger – Korup Ubberud Ungdom (KUU)
Korup Ubberud Ungdom (KUU) er en dynamisk og inkluderende breddeklub, der fokuserer på børne- og ungdomsfodbold gennem et stærkt samarbejde mellem Korup IF og Ubberud IF. Som en stolt del af DBU og certificeret DBU Børneklub er vi dedikerede til at efterleve de værdier og rammer, der fremmer udviklingen af fodbold for børn og unge. Vores mål er at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at spille fodbold i et positivt og udviklende miljø.

DBU’s Børnerettigheder og Børnesyn
Som DBU Børneklub følger vi de officielle børnerettigheder og børnesyn, der sikrer et trygt og udviklende fodboldmiljø for børn. Vi støtter op om følgende 12 børnerettigheder:


1. Ret til at have det sjovt: Fodbold skal være en kilde til glæde og leg.
2. Ret til at føle sig tryg: Vi sikrer et miljø fri for mobning og diskrimination.
3. Ret til at være aktiv: Alle børn skal have mulighed for at deltage og bevæge sig.
4. Ret til at være med til at bestemme: Børnenes meninger tæller og bliver hørt.
5. Ret til at lære og udvikle sig: Vi tilpasser træningen, så alle kan forbedre sig.
6. Ret til frihed og leg: Spontanitet og kreativitet skal være en del af træningen.
7. Ret til at mærke kroppen: Vi opfordrer til sunde vaner og respekt for kroppen.
8. Ret til at være sammen med vennerne: Socialt samvær er centralt i vores aktiviteter.
9. Ret til udfordringer: Vi tilbyder passende udfordringer for alle niveauer.
10. Ret til Fair Play: Respekt for reglerne og hinanden er afgørende.
11. Ret til at føle stolthed: Alle bør opleve succes og få anerkendelse for deres indsats.
12. Ret til gode faciliteter: Vi sørger for, at vores faciliteter er sikre og inspirerende.

Vores Rammer

1. Inklusion og Diversitet
Vi byder alle velkomne uanset alder, køn, etnicitet og baggrund. Som en breddeklub fokuserer vi på at give alle mulighed for at spille fodbold, uanset niveau. Vi tror på, at diversitet styrker vores klub og skaber et berigende miljø for alle.


2.Sikkerhed og Velvære
Vi prioriterer sikkerheden og det mentale velvære for alle vores medlemmer. Vores trænere og ledere er indstillede på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor børn og unge kan udvikle sig både sportsligt og personligt.


3. Fællesskab og Samarbejde
Vi styrker fællesskabet gennem samarbejde på tværs af alder, køn og niveau. Vi opfordrer til at heppe på hinandens kampe, deltage i fælles omklædning på de respektive hold og prioritere samkørsel til kampe for at fremme samhørighed.


Vores Værdier
1. Respekt
Respekt er fundamentalt i alt, hvad vi gør. Vi respekterer forskelligheder og opmuntrer til en kultur af Fair Play og sportsånd.


2. Udvikling
Vi lægger vægt på både personlig og sportslig udvikling. Vores træningsprogrammer fokuserer på at forbedre tekniske færdigheder, fysisk form og taktisk forståelse.


3. Kvalitet
Vi stræber efter høj kvalitet i alt, hvad vi gør, fra træning og kampe til sociale arrangementer. Kvaliteten af vores aktiviteter sikrer, at alle har en positiv oplevelse.


4. Fællesskab
Vi fremmer fællesskab på tværs af årgange og køn ved at opfordre til fælles aktiviteter, såsom at heppe på hinandens kampe og arrangere sociale events, der styrker sammenholdet i klubben.


Vores forventninger til Medlemmer, Trænerer, Holdledere og Forældre
Vi forventer, at alle taler ordentligt til hinanden, sikrer plads til alle og hjælper med at samle materialer efter træning. Fodbold er en holdsport, og det er vigtigt, at alle føler sig inkluderede.


Vi forventer, at man opfører sig ordentligt over for andre og handler til gavn for et godt fællesskab.


Vi forventer, at man er en god ambassadør for klubben og følger de anvisninger, der gives, hvor man kommer frem.

Vi forventer, at man møder til tiden og melder afbud, hvis man er syg eller på anden vis er forhindret i at møde op.


Vi forventer, at vores trænere sætter spillerne i centrum og sørger for passende udfordringer for alle. Det forventes, at man samarbejder på tværs af alder, køn og niveau og er velforberedte til træning og kamp.


Vi forventer, at vores trænere gennemfører C-licens træneruddannelsen som minimum.


Vi forventer, at alle udviser Fair Play og respekterer dommerens kendelser.

Vi forventer, at vores holdledere i samarbejde med trænerne sætter omklædning i fokus og sørger for, at ingen går ud til banerne alene.

Vi forventer, at vores holdledere i samarbejde med forældrene fokuserer på samkørsel, specielt til kampe/stævner men også til træning.


Forældrerollen
I en klub som skabes af engagerede voksne og kun kan lykkes, hvis alle forældre på skift tilbyder deres hjælp, har vi en forventning om, at man byder sig til. Derudover forventer vi, at man bakker op om klubbens aktiviteter ved at give en hånd med, når KUU har brug for det. Der er tale om to gange årligt.
Vi forventer, at klubbens forældre spiller en central rolle i børnenes oplevelse af fodbold. Vi opfordrer til at bidrage til klubbens aktiviteter, støtte børnenes selvstændighed og skabe en god stemning omkring holdene.
Som klub er der mange behov der skal dækkes og vi kan kun få enderne til at nå hinanden ved fælles hjælp Din indsats vil altid være til stor gavn for klubben og medlemmernes muligheder og dermed i sidste ende støtte dine egne børn og deres kammerater.


DBUs ”De 10 forældrebud”:
1. Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det.
2. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille.
3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere.
4. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende.
5. Respekter dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder.
6. Skab god stemning ved kampene – byd fx. udeholdets forældre på kaffe.
7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet.
8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.
9. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn.
10. Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold – ikke dig!


Vores Mission
Vores mission er at skabe en fodboldklub, hvor medlemmerne føler sig værdsatte og inspirerede. Gennem vores dedikation til sport og fællesskab ønsker vi at udvikle stærke, ansvarlige individer, der kan bidrage positivt til samfundet.

Luk